Vi tilbyder

KURSER

Mange virksomheder, bruger igennem flere år sidemands oplæring. Og det genererer et behov for genopfriskning, så man igen kan bruge installationen optimalt.

Der tilbydes kurser efter nærmere samtaler om behov. Det kan blive direkte på jeres installation, eller eksternt. Kurser kan afholdes på alle tider af døgnet, og kan opdeles så det bedst passer ind i produktionen og diverse behov.

Motoman Styringstyperne indenfor håndtering og svejsning:

ERC fra 1980èrne – MRCXRC fra 1990èrne – til 00èrne med NXDX er nyeste.

FIXTURER

Værktøjer, emnernes beskaffenhed, og robottens adskomst – har indbyrdes betydning for det resultat man kan opnå. Det hele afprøves inden den fysiske fremstilling, via offline software der gengiver detaljerne korrekt. Det sparer både tid og penge, at finde den rigtige løsning, inden fremstilling. Programmering af robotten kan ovenikøbet også udføres imedens man fremstiller værktøjerne.

Ovenstående forudsætter, at emnerne forefindes i 3D., og kan leveres i STP format (almindelig kendt filtype)

Det skal være nemt, at ilægge og udtage emner, og gentagelsen skal være bedst mulig. Derfor er der nogle bestemte principper, at værktøjerne bliver konstrueret efter. Udfra den cad fil der forefindes, bliver der konstrueret i 3D hvor alle faktorerne kan ligges ind, og afklares inden der bliver fremstillet noget fysisk. Når den første streg bliver indsat, så er det med erfaringen i bagagen, at løsningen bliver fundet – værktøjet bliver godkendt og implementeret.

P.T. ARBEJDE

Din ekstra ressource i produktionsteknisk afdeling, hvor rollen enten er som deltager eller at stå i front og udføre projekter for din virksomhed.

Fordelen er at kernekompetencen, er tilstede fra første minut, der startes på projektet. Der arbejdes kun i virksomhedens interesse, og ambitionsniveau, som der aftales.

Naturligvis forefindes der et bredt netværk, som der kan trækkes på, men den uvildige tilgang til en projekt rolle, er det vigtigste. Den bedste løsning uden kompromis, er altid i fokus.

PROJEKT LEDELSE

Når man taler om automationsprojekter, er det vigtigt at de små detaljer og forudsætningerne er på plads. Derfor startes der med en projektbeskrivelse hvor fakta skal fremgå, så alle er enige om formål og resultater. Det tager ikke lang tid, og er absolut nødvendigt.

Microsoft Project anvendes som struktur, i ethvert projekt der udarbejdes. Hvor der i tidsplanen altid tjekkes op på fremdrift og hvor afhængighederne i projektet fremgår (fundament klar før maskin montage etc).

Det er altid nødvendigt med commitment fra alle ressourcer, og kun én fælles projekt plan – hvor ingen har mulighed for at blive i tvivl om, hvem, gør hvad, hvornår. Det skal være realistiske fakta, og en aktiv arbejdsplan.

HARDWARE / SOFTWARE

HARDWARE:

Som systempartner til Yaskawa Motoman robotter, tilbydes disse maskinkomponenter og hele produktprogrammet. I et utal af produktionsceller rundt om i verden, kører disse enheder i alle brancher. Det resulterer også i et stærkt support team, der dækker de behov for bistand der kan opstå.

Egne produkter fremstilles efter de behov der kan opleves hos kunderne. Herunder kan nævnes:

  • “testanordningen” – der er en simpel mekanisk metode til at efterprøve alle robottens akser på én gang. At kunne udelukke årsag til fejl, er den hurtigste måde til at komme hurtigt videre.
  • “oprette station” – det er altid fornuftigt at “komme tilbage til nul”, alternativt er oftest at man retter i sine programmer i en uendelighed.
  • “programmerings dorn” – det perfekte trådudstik i svejseapplikation når man programmerer, er en forudsætning for et godt resultat, men ofte bøjer tråden. Dette er løst ved denne enhed, som altid centrerer igen efter en påkørsel.

SOFTWARE:

Er det nemt at anvende så bruger man det.

  • Stoptidsregistrering, fungerer ved –  at når maskinen ikke producerer i en tid, skal der kvitteres for stilstanden. Dette gøres ved et tastetryk, på en foruddefineret “fejlkode liste”. Når man kender årsagerne til stop, kan man gøre noget ved dem.
  • Fejlsøgning, fungerer som en videns database – har man et problem og det er sket før, så kan man via en søge index finde relevant løsning og procedure beskrivelse.

PROGRAMMERING

ONLINE programmering på alle Yaskawa Motoman robotter, med styringstyperne:

ERC – MRC – XRC – NX – DX

Robotternes faciliteter bliver ofte ikke anvendt fuldud hos kunden, men ved at kunne dette – kan der hurtigt nye programmer eller tilrettes gamle. Der arbejdes altid efter en struktur, og det implementeres altid ved indkøring til operatøren, eller nærmest ansvarlige.

OFFLINE programmering på alle kendte robot fabrikater:

  • Der oprettes en “workcell” der virtuelt (på computeren) modsvarer den fysiske robotcelle.
  • Kunde emner skal være i 3D
  • Kunde fixturer skal være i 3D

Når ovenstående er på plads, kan programmeringen foregå på computeren via softwaren DelmiaV5, altimedens at robotten producerer.

Mange mindre og mellemstore virksomheder har gavn af, at man ikke skal investere en kvart million i software og binde én mand til dette arbejde. Men istedet at kunne få programmer fremstillet eksternt.

Kunden mister ikke knowhow da offline genererede programmer, skal tilrettes/løbes igennem i teach (manuel gennemkørsel). Generelt modsvarer det til at have sparet 80-90% af almindelig programmeringstid, hvor robotten har stået stille uden produktion.

Kunden får opbygget et knowhow igennem modtaget programmering, da der arbejdes efter bestemte strukturer. Således at programmerne er overskuelige og nemme at finde rundt i.

ØKONOMI KALK.

Kalkulations metoder kan fremsendes, men et forudgående møde er at foretrække.

© Copyright - Roboman